Vi oplever, at der ofte mangler inspirerende dansetilbud til de unge, som har lyst til at mødes i dansefællesskaber, også efter grundskolen. For at skabe grobund for både fællesskaber og talentudvikling indenfor dans, samarbejder vi med kommuner og foreninger om at udvikle danseprojekter for unge.
Fællesskab gennem Dans og Skabelse
I Tiny Dancer skaber vi dansefællesskaber for unge, som har lyst til at mødes for at danse og selv være med til at lave forestillinger – kunstneriske fællesskaber med fokus på teknik, kreativitet og koreografi.
Denne indsats forbinder unge dansere med professionelle kunstnere, hvor de introduceres til nye danseteknikker og får mulighed for at udvikle deres kreativitet gennem bevægelse og koreografi.
De unge får lov til at prøve kræfter med danseteknikker indenfor contemporary dance, bla. floorwork, partnering og release teknik. De introduceres for nye redskaber til at skabe og performe scenekunst med fokus på den kreative proces. I projektet udvikles desuden et produkt/en forestilling, hvor de unge skal være med til at tage koreografiske valg og være performere.
Det kunstneriske tema for projektet er ”The dark side of the loop”, og i dette tema undersøger deltagerne vores underbevidsthed og skygger, i vores søvn og drømme.
Formidlere i projektet
I projektet vil de unge møde forskellige professionelle kunstnere i processen, både dansere og lyd- og videokunstnere. Det kunstneriske hold omkring er sammensat af:
Copyright © All Rights Reserved